Monday, February 5, 2007

Begrebsudvikling bliver det kommende fokus i folkeskolens undervisning

Elevernes begreber og begrebsudvikling bliver det nye fokus for undervisningen i mange fag i folkeskolen i fremtiden, - det tror jeg meget på.

Denne blok er derfor bestemt for at hjælpe lærere og andre interesserede i at forbedre deres fokus på, hvordan eleverne bedst får udviklet relevante faglige og almene begreber, der kan komme dem til nytte fremover.

Prøv at skrive et par linjer ned om en viden, du har. Kik så på teksten, og jeg er sikker på, at mange af de vigtige ord er begreber.

hund, grøn, dygtig, molekyle, klima, terror, navneord, kunst, lejesvend, rumskib, effekt, ....
er alle eksempler på begreber. De angiver kategorier af ting, hændelser og egenskaber.

Begreber er nemlig bærere af vores almengjorte viden.

Ethvert barn udvikler et fantastisk antal begreber, og det starter allerede, når de begynder at tale.

Hver gang vi vokse sætter os ind i noget nyt, vil resultatet blive båret af de begreber, vi derved udvikler.

Og vi kan kun udvikle nye begreber ved at lade dem bygge på de begreber, vi allerede har. Hver gang vi oplever nye ting, eller oplever nye vinkler på kendte ting, så medvirker det også til vores begrebsudvikling.

Begrebsudviklingen fremmest ikke mindst af vores eftertænksomhed.

Så der er nok af spændede stof at vende tilbage til i denne blog.

For din egen skyld, lav et bogmærke til bloggen og skriv det ned i din kalender, så du let kan vende tilbage.

- Tak fordi du fulgte med så langt. - På snarligt gensyn.

Søren Breiting
Danmarks Pædagogiske Universitet